>

Jimmy Klünder
extra
Rådgivning

Jeg tilbyder pårørende til misbrugere rådgivning og samtaler.
Pårørende oplever ofte at skulle - udover at forholde sig til en nærtstående persons misbrug - forsøge at forholde sig til en dagligdag som kan være præget af mange udfordringer og følelser eksempelvis tristhed, sorg, vrede, skam, skyld og opgivelse mm. Ligeledes tilbyder jeg, rådgivning og vejledning til private firmaer og offentlige instanser, i forbindelse med misbrugsproblematikker og udarbejdelse af firma personale misbrugspoltikker.
Der er meget lidt viden om, hvor voldsomt de nærmeste pårørende til en misbrugende bliver påvirket af misbruget. Der er desværre stadig mest fokus på personen, der har misbruget - både i behandlingsverdenen og i det offentlige rum. Det første vigtige skridt som pårørende er at få talt med nogen, der kender til misbrug, og som ved hvordan man griber tingene an. Jeg har 12 års erfaring fra misbrugsbehandlingsområdet og har erfaring med at arbejde med pårørende. Ved at søge hjælp hos mig, som pårørende, kan jeg hjælpe dig med at få bearbejdet og flyttet fokus fra den misbrugende til dig selv. Mange pårørende oplever at livet bliver nemmere at være i, når de får hjælp til at få mere opmærksomhed på sine egne mønstre og handlemåder. Som pårørende har du stor betydning for den misbrugende.Ved selv at søge hjælp er du med til at hjælpe den misbrugende på rette vej og på sigt måske helt ud af misbrug.
extra